Betaling af bidrag

Frister for betaling af bidrag

 
10. februar
 
10. maj
 
10. august
 
10. november

I skal betale til Industriens Barselsfond 4 gange om året. I får automatisk en opkrævning cirka 10 dage før betalingsfristen.

Industriens Barselsfond lukker

I forbindelse med den nye overenskomst vil Industriens Barselsfond lukke den 30. september 2025. I vil som virksomhed i stedet blive medlem af DA Barsel og søge refusion hos dem. 

Skal I søge om refusion for orlov, som er afholdt frem til og med den 30. september 2025, er ansøgningsfristen den 15. december 2025. 

Følg med på hjemmesiden da vi løbende vil komme med flere oplysninger omkring lukning af Barselsfonden ultimo juni 2025.

Satser

Når I Indberetter jeres lønsum til DI til brug for beregninger af jeres kontingent, får vi oplyst lønsummen fra DI. Bidraget til Industriens Barselsfond bliver beregnet på baggrund af lønsummen og udgør 0,33 % pr. 1. juli 2024

Opkrævning

I modtager opkrævningen i virksomhedens digitale postkasse på mit.dk. I kan vælge også at få tilsendt en kopi af opkrævningen på mail. Når I er logget ind på ”Vores side”, kan I angive den mailadresse, hvor I ønsker at få opkrævningen sendt til.

Hvis I tilmelder opkrævningen til Betalingsservice, sikrer I, at opkrævningen altid betales til tiden, og at I kan se opkrævningen på jeres oversigt fra Betalingsservice. Specifikationen for opkrævningen sender vi dog til mit.dk

Hvis I ikke er tilmeldt Betalingsservice, skal I benytte den unikke FI-kode, som fremgår af jeres opkrævning. 

Vil I vide mere?