Hvad kan I få udbetalt

Vi refunderer op til 214,15 kr. i timen.

Industriens Barselsfond refunderer jeres medarbejders bruttoløn. Dog skal I være opmærksomme på, de forskellige orlovstypers maks timesatser. Der bliver lagt 16,5% oveni det beløb, Industriens Barselsfond refunderer. Det er til dækning af feriepenge og fritvalg. Pension refunderes ikke.

Her kan I se, hvad vi maks dækker i de forskellige orlovstyper:

Graviditetsorlov  fuld løn; dog maks 214,15 kr. i timen
Barselsorlov fuld løn; dog maks 214,15 kr. i timen
Fædreorlov fuld løn; dog maks 214,15 kr. i timen
Forældreorlov  fuld løn; dog maks 145,00 kr. i timen 
Indlæggelse med barn   fuld løn; dog maks 214,15 kr. i timen

Omregning til timeløn

Omregning fra månedsløn til timeløn regnes med 160,33 timer per måned for en fuldtidsmedarbejder med 37 timer om ugen

Husk dagpengene

Vi fratrækker automatisk de dagpenge, som I skal modtage fra Udbetaling Danmark.

I skal søge dagpenge for alle orlovsperioder hos Udbetaling Danmark. Dagpengebeløbet bliver automatisk trukket fra den refusion, I får fra os. Bemærk, at dagpengesatsen ændres hvert år den 1. januar. Dagpengesatsen pr. time er

2017: 114,73 kr.

2016: 112,97 kr.

Særlige forhold

Lærlinge får en lavere dagpengesats. Det tager vi højde for i refusionsafregningen. Hvis kommunen ikke har udbetalt dagpenge i forbindelse med barns indlæggelse, skal I oplyse det i ansøgningen.

Hvis virksomheden ikke udbetaler løn til en medarbejder på helligdage, skal der sættes hak i feltet fritvalg.

Udbetaling af refusion

Hvis I oplyser forkerte bankoplysninger på jeres refusionsansøgning, udbetaler vi til jeres NemKonto.