Når du går på pension
Du skal have størst mulig økonomisk tryghed i alderdommen. Derfor ændrer vi den måde, du får udbetalt din pension for at sikre, at du får en stabil pension i perioder, hvor afkastet er dårligt.
Når man er pensionist og skal have glæde af sin pension, er der et større behov for stabilitet, så man ved, hvad man får udbetalt. Derfor indfører vi en særlig udbetalingsprofil med en udjævningsmekanisme for pensionister. Den skal så vidt muligt sikre, at pensionister får en stabil pension gennem alle årene.
Din forventede pension
Vores beregninger viser, at udjævningsmekanismen betyder, at alderspensionen kan blive lidt lavere i de første år, end den ville være, hvis pensionsordningen ikke blev ændret. Til gengæld viser vores beregninger, at pensionen efter nogle få år vil blive højere, end den ellers ville være.
Her kan du se nogle eksempler på udbetaling. I eksemplerne er vi gået ud fra, at medlemmet tjener 25.000 kroner om måneden og betaler 12 procent i pensionsbidrag.
I alle eksempler er der et fald i udbetalingerne efter 10 år, fordi ratepensionen ophører - herefter får man kun udbetalt livsvarig alderspension.
Medlem på 20 år

Medlem på 40 år

Medlem på 60 år

Fra den 1. juni 2012 kan du her på siden logge ind og se en prognose for din pension, efter vi har indført markedsrente.
Der er udarbejdet et notat om ændringen til markedsrente. Her kan du finde flere eksempler på den forventede udbetaling af pension.
