Fordele ved ordningen

Bliv klædt på til at fortælle om Industriens Pension. Læs om alle fordelene ved pensionsordningen.

Et af markedets højeste afkast

Gennem de seneste 10 år har vi opnået et afkast på 7,6 % i gennemsnit om året. Det er markant højere end langt de fleste andre pensionsselskaber.

Over 40 år betyder en forskel i renten på 1%, at pensionsopsparingen bliver ca. 25% større.

Meget lave omkostninger

Industriens Pension er blandt landets absolut billigste pensionsselskaber. I 2012 koster det kun 32 kr. om måneden i direkte administrationsomkostninger at have sin pension hos os. Tjek priserne.

  • Medlemmerne i Industriens Pension betaler hvert år 1.000 - 1.500 kr. mindre til administration end kunderne i nogle selskaber.
  • 1.000 kr. mindre om året i omkostninger betyder, at pensionsopsparingen bliver 70.000 kr. større gennem et helt arbejdsliv.

Tryghed i alderdommen og hvis der sker noget

Udover en god pensionsopsparing sikrer vi også medlemmerne en udbetaling ved varigt tab af erhvervsevnen, visse kritiske sygdomme og dødsfald. Se, hvad I betaler for den økonomiske tryghed.

Ingen helbredsoplysninger

I Industriens Pension kommer alle med uden vurdering af helbredet. Man er derfor omfattet af pensionsordningen, så snart vi modtager det første pensionsbidrag fra arbejdsgiveren. I mange andre pensionsselskaber skal man have et godt helbred for at blive medlem.

Overskuddet går til medlemmerne

Ingen aktionærer skal tjene på pensionsordningen. Fagforbundene i CO-industri og DI har indskudt kapital for at opbygge Industriens Pension og ikke for at tjene på pensionsordningen. Derfor får medlemmerne – som de eneste - glæde af det overskud, vi opnår.

Effektiv service

I kan let få fat i vores medarbejdere i Kundeservice på telefon 70 33 70 70. De kan give jer hurtig, præcis og kompetent service. Har I brug for, at vi kommer ud og fortæller om pensionsordningen, så kontakt Informationsmøder og Markedsføring på 33 66 80 80 eller bestil møde.